6. november 2004
Peer Gynt
Grieg havde stor international succes med sin orkestersuite "Peer Gynt", men det var hans drøm at se og høre hele kompositionen opført i en koncertsal i rækkefølge og med indlagt dramatik. Det lykkedes ham desværre aldrig at få denne drøm opfyldt. Grieg døde og manuskriptet forsvandt – indtil det for omkring 15 år siden pludselig dukkede op i en skuffe på et bibliotek i Bergen.
Her fra The Royal Albert Hall i London kommer så den opførelse, som Grieg ønskede sig, men aldrig kom til at opleve.
Fortælleren: Simon Callow
Solveig: Barbara Bonney
Anitra: Inge Kosmo
Peer Gynt: Bo Skovhus
Gøteborg Symfoniorkester og BBC' s kor under ledelse af
Manfred Honeck
OBS. Lørdagskoncerten starter kl. 15.40
Genudsendes på DR2 søndag 7. november kl. 00.20
Genudsendes på DR1 onsdag 10. november kl. 13.00
|
27. november 2004
Idomeneo, konge af Kreta 1:2
Idomeneo er den første af Mozarts store operaer. Han var en ung mand på 24, da han komponerede den, men sin unge alder til trods, var han både musikalsk og intellektuelt en moden herre.
Som de to tidlige operaer, Mitridate og Lucio Silla, som DR RadioUnderholdningsOrkestret har produceret, er også Idomeneo en voldsom historie om forbudt kærlighed, nådesløse dilemmaer og om kamp på liv og død.
DR RadioUnderholdningsOrkestret og DR Radiokoret er under ledelse af orkestrets chefdirigent Adam Fischer.
Idomeneo, konge af Kreta: Christian Elsner , tenor
Idamante, hans søn: Kristina Hammarström , mezzosopran
Ilia, trojansk prinsesse: Henriette Bonde-Hansen , sopran
Elettra, græsk prinsesse: Raffaella Milanesi , sopran
Arbace, hofmand: Christoph Strehl , tenor
Produktion: Cubus
Anden del af Idomeneo sendes næste lørdag
Genudsendes på DR2 søndag 28. november kl. 00.20
Genudsendes på DR1 onsdag 1. december kl. 13.00
>> Handlingen i Idomeneo
|