|
Danske
rapporter
Hvem ejer musikken ?
En bog om musik og ophavsret
Af Finn Gravesen
(marts 2006)
Bogen gennemgår med en række cases den aktuelle situation på musikkens ophavsretsområde. bogen kan downloades fra Kulturministeriets hjemmeside (følg ovenstående link)
Analyse af dansk musikeksport
2002
Discover Denmark! offentliggør hermed
de danske musikorganisationers årlige rapport Analyse
af dansk musikeksport 2002. Rapporten, som er udarbejdet af
COWI A/S for IFPI Denmark, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker
Forbund, Danske Populæreautorer, DJBFA – Danske
Sangskrivere i samarbejde med Musikcentret/Kunststyrelsen konkluderer,
at dansk musikeksport trods lavere CD-salg på hjemmemarkedet
er grundlæggende stabil. Det er 5. gang organisationerne
i fællesskab offentliggør en rapport over den danske
musikeksport, men første gang den uafhængige konsulentvirksomhed
Cowi står for rapportens udarbejdelse. Cowi har valgt
at benytte internationalt standardiserede opgørelsesmetoder,
hvilket gør rapporten sammenlignelig med de tilsvarende
rapporter fra f.eks. Sverige. Derimod betyder den ændrede
metode, at rapporten ikke umiddelbart lader sig sammenligne
med de tidligere rapporter, som musikorganisationerne har fået
lavet. Til gengæld ventes det, at 2003-rapporten kan ligge
klar allerede i løbet af sommeren.
Liv
i musikken
Musikken får nu bedre vilkår. Det
gælder både den rytmiske og den klassiske musik,
som over de næste fire år vil få 101,6 mio.
kr. ekstra. Pengene går til en række initiativer,
som tilsammen udgør en af de mest ambitiøse satsninger
i dansk musik i lang tid: Kulturministeriets handlingsplan 2004-2007.
Danmarks
kreative potentiale
- Regeringens Kultur- og erhvervspolitiske redegørelse
2000
Denne kultur- og erhvervspolitiske redegørelse tegner
konturerne af en ny fælles dagsorden for kulturpolitikken
og erhvervspolitikken. To politiske områder, som traditionelt
har været adskilt. Men som vil få mere og mere at
sige hinanden de kommende år. Redegørelsen viser,
at et tættere samspil mellem kulturlivet og erhvervslivet
rummer et stort potentiale for Danmark. Et tættere samspil
mellem de to verdener kan udløse en ny samfundsmæssig
dynamik, som på én gang kan styrke produktionen
af dansk kunst og kultur, tilbyde kulturlivet nye udviklingsmuligheder
og sætte yderligere skub i en erhvervsudvikling præget
af innovation, kreativitet og idérigdom.
Danmark
i kultur- og oplevelsesøkonomien - 5 nye skridt på
vejen
At kultur- og erhvervsliv kan drage nytte af
hinanden er ikke et nyt fænomen. Det er blevet legitimt
også at tale om kommerciel kultur, og på mange områder
giver det ikke længere mening at tale om et adskilt kulturliv
og erhvervsliv. Regeringen
har allerede igangsat en række målrettede initiativer
for at styrke vilkårene for økonomisk vækst
og øget kulturproduktion i kultur- og oplevelsesøkonomien.
Dertil kommer, at virksomhederne og kunstnerne, der bevæger
sig på kultur- og oplevelsesøkonomiens markedsplads,
også får gavn af regeringens indsats for at styrke
de generelle erhvervsvilkår i Danmark. I denne publikation
præsenterer regeringen initiativer inden for 5 nye strategiske
indsatsområder for at skabe gode rammer, der kan styrke
udviklings- og vækstpotentialet i kultur- og oplevelsesøkonomien.
/ Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen
Kulturpengene
2002
Kulturpengene 2002 fortæller om de samlede
offentlige udgifter, der i 2002 er afsat til kulturelle formål.
Tallene omfatter pengene på finansloven, tipsmidlerne
og licensindtægterne. Hertil kommer kommuners og amtskommuners
forventede udgifter til kultur.
Konvergens
i netværkssamfundet - redegørelse
Udgivet
af: IT- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet.
Musikarbejdsmarkedet,
rapport 2001
-
Undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede
kandidater samt kandidaternes behov for efteruddannelse. December
2001.
Resultaterne bygger på en analyse af to telefoninterviewundersøgelser
med henholdsvis 500 konservatorieuddannede kandidater og 500
aftagere af kandidater. Hertil kommer en række opklarende
telefoninterviews med respektive 25 klassiske kandidater, 25
rytmiske kandidater og 14 aftagere af kandidater. Endvidere
bygger undersøgelsen på en mængde statistisk
materiale og litteratur samt en række personlige interviews
med repræsentanter fra diverse forbund, orkestre og uddannelsesinstitutioner.
Den
musikalske fødekæde indenfor klassisk musik - juli
2002
Kulturministeren
nedsatte i starten af 2002 en taskforce, som skulle undersøge
årsagerne til de aktuelle problemer med den musikalske
fødekæde indenfor klassisk musik og komme med forslag
til, hvordan de forskellige led i fødekæden kan
styrkes. Taskforcen peger på den manglende sammenhæng
i uddannelsessystemet, som et af de grundlæggende problemer
for den musikalske fødekæde. Den decentrale opbygning
af det musikalske uddannelsessystem, hvor flere ministerier
deler ansvaret for uddannelsernes indhold og opbygning, gør
det vanskeligt at koordinere musikuddannelsernes formål,
læseplaner og undervisningsmetoder, hvilket har medført
en uhensigtsmæssig fragmentering af den musikfaglige undervisning.
Analyse
af arbejdskraft og kompetencer på mediearbejdsmarkedet
PLS RAMBØLL Management har foretaget en
analyse af mediernes arbejdsmarked for mediebranchens organisationer
i samarbejde med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet
og Videnskabsministeriet.Rapporten fokuserer på tre elementer.
Først og fremmest belyser den medievirksomhedernes efterspørgsel
efter kompetencer. Dernæst kortlægger rapporten
efterspørgslen efter medieuddannede personer. Begge dele
har et her-og-nu perspektiv ligesom der også kigges ind
i fremtiden. Til sidst behandler rapporten også de drivkræfter
- blandt andet ny teknologi, markedsudviklingen og nye forbrugermønstre
- som påvirker medievirksomhedernes efterspørgsel.
PLS RAMBØLL Management har udarbejdet analysen i perioden
marts til august 2003.
Fremgang
for dansk kulturliv
Undersøgelse fra PLS RAMBØLL viser,
at både danskerne og kulturinstitutionerne har forventninger
om et øget kulturforbrug fremover
PLS RAMBØLL Management har for Fonden Realdania foretaget
en analyse af danskernes kulturforbrug og danske kulturinstitutioners
driftsforhold. Fonden Realdania skal bruge analysen som et redskab
i deres vurderinger af ansøgninger om medfinansiering
til nye kulturprojekter. Grundet stor interesse fra offentligheden
offentliggøres hovedresultaterne fra undersøgelsen.
Undersøgelsen viser bl.a., at danske kulturforbrugere
har adgang til et mangfoldigt kulturudbud. Der er imidlertid
stor forskel på, hvor mange besøgende de forskellige
typer af kulturinstitutioner har. Kulturforbrugerne bruger oftest
biografer, museer og musiktilbud, mens de mindst besøgte
kulturinstitutioner er oplevelsescentre og akvarier. Ligeledes
er der store regionale forskelle, når det gælder
omfanget af danskernes kulturforbrug. Det er i hovedstadsområdet,
man finder de mest aktive kulturforbrugere. |
