Introduktion og metodebeskrivelse
- Om undersøgelsen og dens mål
Den hermed præsenterede publikumsundersøgelse kan bruges både som en generel konstatering eller vurdering af profilen og adfærden som er typisk for publikum i de forskellige typer teatre, og som et værktøj for de mange som arbejder meget aktivt indenfor dette område. Undersøgelsen har blandt andet set på disse områder:
Hvem går i teatrene?
- Hvor ofte går de?
- Hvad lægger de vægt på ved det lokale teater?
- Hvad har interesse ved de forskellige typer af forestillinger
- Hvilke valgkriterier er vigtige, når der planlægges en tur i teatret
- Hvilke oplevelser lægger publikum vægt på i teatret
- Hvor søges information, når man skal i teatret?
To målgrupper har deltaget i undersøgelsen:
- Et repræsentativt udsnit af befolkningen
- Publikum i teatre, der er medlemmer af FAST/BTS
Det giver blandt andet mulighed for at sammenligne holdningerne blandt publikum, der kender FAST/BTS teatrene med holdningerne hos den bredere del af befolkningen.
Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i det følgende indenfor fire områder:
I. Demografisk beskrivelse
II. Teatergængeradfærd
III. Information og mediekanaler
IV. Det lokale teaters betydning
Interviewperiode & Dataindsamlingsmetode:
Undersøgelsen blev gennemført i perioden 13. – 24. maj 2005 med udgangspunkt i Zaperas Danmarkspanel samt publikum fra teatre, der er medlemmer af FAST/BTS. Alle svarpersoner fik en e-mail invitation til at deltage i undersøgelsen. E-mailen indeholdt et link til spørgeskemaet, og dataindsamlingen foregik således udelukkende via Internettet.
Målgruppe & Screening:
Publikum i teatre, der er medlemmer af FAST/BTS
Der blev rekrutteret respondenter hos FAST/BTS medlemmer via ”postkort” med en kort beskrivelse af undersøgelsen og felt til navn og e-mail. Teatrene delte postkortene ud i forbindelse med en eller flere forestillinger, og publikum noterede navn og e-mail på postkort, som blev samlet ind af teatrene og derefter sendt samlet til Zapera.
Der blev rekrutteret respondenter fra 16 teatre ud af ca. 35, og der blev i alt indsamlet 431 e-mailadresser fra publikummer, heraf 199 som deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 46,2.
Danmarkspanelet:
Undersøgelsen blev her gennemført blandt de 18-74 -årige der går i teater. Indledningsvis var der i spørgeskemaet et spørgsmål omkring brugen af teatre. Personer der overhovedet ikke går i teater indgår ikke i resultaterne.
Der blev i alt udsendt 2975 invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i Zaperas Danmarkspanel, og samlet blev der gennemført 1426 interviews, hvoraf 1007 er i målgruppen .
Vejning af data:
Bruttobasen er udtrukket som et repræsentativt udsnit af befolkningen på kriterierne køn, alder og geografi, og der er ikke foretaget en vejning af den screenede målgruppe, da der ikke ligger en idealfordeling for denne.
Brug af data
Alle data er tilgængelige i oversigtstabeller. I den efterfølgende grafiske præsentation af data er data fra Danmarkspanelet brugt som udgangspunkt for de generelle demografiske vurderinger, mens begge målgrupper er brugt i de øvrige områder - netop for at se på forskelle mellem ’almindelige’ teaterinteresserede, og publikum i teatre, der er medlemmer af FAST/BTS.
Undersøgelsens resultater kan ses som en selvstændig analyse af det danske teaterpublikum - og specielt den del af publikum der besøger teatre, der er medlemmer af FAST/BTS. Men resultaterne kan også sammenholdes med de generelle udviklingslinjer i kulturlivet som kan ses i de nationale kulturundersøgelser som ’Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 - med udviklingslinjer tilbage til 1964’ (udgivet 2005). Den hermed præsenterede analyse er imidlertid udelukkende fokuseret på teaterområdet og giver derfor en række mere specifikke resultater.
Konklusioner
Undersøgelsen viser en række tværsnitsprofiler i forhold til teaterpublikummet og teaterpublikummets sammensætning og adfærd. Der konkluderes på de forskellige områder i det følgende samtidig med at der vises grafer og resultater. Her gengives disse konklusioner i oversigtsform:
Demografi
- Aldersprofilen 1 - den aktive del af teaterpublikummet (dem der går i teatret tre eller flere gange om året) er aldersmæssigt relativt jævnt fordelt selvom generationen 50+ er lidt mere aktiv.
- Aldersprofilen 2 - med en fordeling på lokale såvel som ikke lokale teatre - her er aldersprofilen også stort set ens, og det kan i øvrigt generelt konstateres at de unge er aktive teatergængere (Der er altså ikke - med hensyn til alder - nogen markant forskel på sammensætningen af publikum i de lokale og de ikke-lokale teatre).
- Kønsfordelingen: der er stort set ligestilling iblandt teaterpublikummet, selvom kvinderne er i overtal i den meget aktive gruppe teatergængere (5 - 8 gange om året)
- Geografisk aktivitetsfordeling: I Storkøbenhavn går man lidt ftere i et ikke-lokalt teater. På det øvrige sjælland og øerne er fordelingen 50/50, mens der i Jylland er en stor overvægt af teatergængere der besøger det lokale teater.
Teatergængeradfærd
- Teaterhyppighed: ca. 35 % går aldrig i teatret, mens ca. 40 % besøger et teater 1 - 2 gange om året. 8 - 10 % går 3-4 gange om året og så er der en lille hardcore gruppe, der går oftere.
- Hvad afgør valget: det vigtigste kriterium er selve forestillingen efterfulgt af skuespillerne med hensyn til betydning i forbindelse med teatervalg.
- Hvilke oplevelser er vigtige: oplevelsen af ’live’ optræden står øverst på listen efterfulgt af ’stemningen i teatret’, og så 'det at man bliver underholdt’ og ’at forestillingen er vedkommende’.
- Billetkøbet: I befolkningen som helhed foretrækkes løssalgssystemet - og derefter et klippekortsystem. FAST/BTS publikummet fordeler sig i tre grupper: én tredjedel foretrækker løssalg, én tredjedel foretrækker abonnement på en række forestillinger og endelig foretrækker en tredjedel et klippekortsystem.
Information og mediekanaler
- Den vigtigste informationskilde: anbefaling fra venner og familie
- Dernæst: anmeldelser og omtale i aviser, som især følges af FAST/BTS publikummet.
- Teaterets brochure: betyder meget for FAST/BTS publikummet.
- Internettets betydning: over 30 % bruger Internettet.
- Plakater: er vigtige - især for de unge.
- Abonnementskataloget: er vigtigt - især for FAST/BTS publikummet.
- Den røde børneteaterbrochure: er meget vigtig for børnefamilierne.
Det lokale teaters betydning
- Det lokale teaters betydning: De fleste (ca. 50 %) mener at det lokale teater er en vigtig del af lokalsamfundet
- Transporttiden: Og så betyder den korte transporttid meget.
- Kendskab til teatret: Især for de aktive teatergængere betyder det meget at de kender teatret - og det betyder samtidig at det er let at tage familie og venner med
- Repertoiret: betyder generelt meget - men i sammenhæng med det lokale teater kommer repertoiret relativt langt nede på prioriteringsrækken.
|
