En lille arbejdsgruppe har forsøgt at indkredse en række af de problemer som opstår i kølvandet på en public service mediekultur i forandring. Nedenfor anføres en række af arbejdsgruppens vurderinger, påstande og konklusioner.
Behovet for en medieanalyse af de klassiske musikinteresserede danskere udsprang af dette arbejde, idet undersøgelsen skulle analysere om arbejdsgruppens konklusioner svarede til oplevelsen i den bredere målgruppe af klassisk musikinteresserede.
Download medierapporten (link i højre panel) eller se de enkelte kapitler (link i venstre panel).
Et spørgsmål om kulturel overlevelse i mediesamfundet
Den del af den kreative kultur, der kan klare sig selv, er den der kan sælge – den, der imødekommer kommercielle interesser, f.eks.
- Popmusik, sangere som er fænomener fordi de er almindelige mennesker uden en professionel uddannelse, musikere og sangere der kan markedsføres internationalt (og som derfor er rigtig mange penge i) – men ikke jazz, folkemusik, koncerter eller cd'ere med klassisk musik, eksperimenterende eller ny musik.
• DVD'ere med populære filmgenrer som action, spænding, kærlighed, kendte skuespillere
• Amerikanske og engelske film der sigter bredt (samme genrer som dvd'ere) – men ikke danske film (uanset genre).
Lovgivningen har for længst sikret offentlig støtte til bl.a. dansk film, billedkunst, koncertliv, komponister, pladeproduktion som er en nødvendighed. Men økonomisk produktionsstøtte alene er ikke tilstrækkeligt, for det er også nødvendigt at synliggøre og markedsføre både koncertinstitutioner og deres konkrete koncerter – for at skabe og fastholde en bevidsthed om deres eksistens og aktiviteter hos både det allerede eksisterende publikum, hos de bevilligende myndigheder og ikke mindst hos kommende generationers brugere/interessenter.
På samme måde og af samme årsager er det nødvendigt at skabe og vedligeholde både bevidsthed og informationsniveau vedr. uddannelsesinstitutioner som Musikkonservatorier, Musikskoler, Musikfestivaler.
Udviklingen det sidste tiår har ført til en situation, hvor det i dag er bred popularitet der styrer udbud i TV og radio, den journalistiske og politiske dagsorden, bevillinger (offentlige som private) og afgør, hvilke uddannelser, de unge vælger.
Kulturprodukter og kulturvirksomheder, som ikke er en del af popularitetsbølgen eller som ikke er i stand til at mobilisere kommerciel interesse, vil blive marginaliseret inden for de næste tyve år. Den offentlige støtte vil bestå, men vil blive mindsket i takt med den faldende interesse (popularitet – for alt er relativt: selv her kan vi tale om grader af popularitet). For at styrke og bevare interessen er det nødvendigt med opbakning fra massemedier. Gamle dages massemedier kan vi glemme alt om her: aviser, tv, offentligt støttet radio. Nej, det bliver internettet og internettets integration i vores hjemme-medieudstyr (radio/tv/computer i ét) der bliver afgørende. Den mest realistiske måde at genetablere en public service formidlingskanal på er en netbaseret radio som anvender de forskellige teknologier, der er mulige i dag
Public service begrebets forskellige funktioner og konsekvenserne i musiklivet af DRs ændrede programpolitik
Effekten af DRs ændrede public service koncept på den klassiske musiks område kan vurderes i forhold til disse tre aspekter.
En mediefokuseret radio skal hele tiden henvende sig bredt, derfor må den nødvendigvis eliminere musik, som den brede lyttergruppe vil opleve som forstyrrende. Eftersom DR ikke mere giver plads til enkeltprogrammer der fokuserer snævrere, bliver paletten af oplevelser dermed begrænset og indsnævret. Musikken bliver strømlinjet, hvilket medie- og målgruppemæssigt er professionelt, men public servicemæssigt betyder det et reelt fravalg.
- Formidling af viden - (oplysningsaspektet)
DRs definition af flowradio har underholdningselementet som det bærende, derfor bruges formidlingselementer der kendes fra alle andre underholdende udsendelsesformer – quiz'er, lytterinvolvering, smalltalk o.s.v. og oplysningsaspektet – programmer om musik og om musiklivet - er forsvundet. Der tales om musik i udsendelsesfladen, men kun hvis det kan passes ind i det underholdende koncept.
- Samlingspunkt (overblik) for de forskellige dele og lag af kulturlivet
Denne funktion er fuldstændig forsvundet. Der er ikke længere nogen form for kontinuert formidling af overblik over hvad der sker på den klassiske musiks område i Danmark.
DR og public service alternativet
Lidt mere nuanceret kan man prøve at værdisætte public-service-værdien ved at sammenligne DRs P2 (vel vidende at DR også har andre tilbud) og en 'nødvendig' klassisk public service kanal - for at tydeliggøre hvor de to profiler og koncepter afviger fra hinanden. F.eks. på disse otte punkter:
• Musikalsk underholdningsværdi
• Aktuelt om musiklivet
• Oplysning om musik og musikliv
• Betydning for dansk musikliv
• Betydning for dansk musik
• Betydning for danske musikere
• Rolle for dansk international kulturprofil
• Center for formidling af nye initiativer
Der findes ikke nogen undersøgelse der helt konkret belyser forskellene i public serviceværdi, så nedenstående er en – tilstræbt objektiv – vurdering. Og med en sådan tilstræbt 'retfærdig' værdisætning kan værdierne sættes op imod hinanden i en graftabel (1= ingen værdi, 5=meget høj værdi) – hvorved forskellen tydeliggøres.
Konklusionen er , at DRs public service definition er blevet 'smallere', og der er brug for en ny mediebaseret brobygger mellem musiklivets forskellige deltagere
– der er behov for en ny klassisk public service radio.
|
